Autoriseret af Styrelsen for Patientsikkerhed

Cases

Jeres historier. Fra det virkelige liv.

Et sidste ønske

Kære Nathalie,

Det har taget mig mere end 6 måneder at skrive denne mail, men den er ikke mindre vigtig for mig at sende ❤

Jeres firma, og du som person gav mig en gave jeg ikke kan sætte ord på.

Efter at have kontaktet alle grene af vores sygevæsen for at skaffe transport til min mormor til mit bryllup havde jeg nær givet op.

Lykken ville det at jeg fik dig i røret.
Jeg husker stadig hvordan jeg græd, da du så kærligt og selvsikkert fortalte mig at du kunne hjælpe.

En kæmpe sten faldt fra mit hjerte og du er en person jeg aldrig glemmer.

Du gjorde blot dit arbejde, men for mig, min familie og ikke mindst min mormor opfyldte du vores største ønske.

Min mormor gik bort d. 2/9, hendes sidste ønske var at opleve mit bryllup d. 22/8.

Tak er et fattigt ord… men af mangel på andre TAK.

Tak for den kærlige måde i tog jer af hende og min morfar, tak fordi I på ingen måde havde travlt med at komme afsted, men lod hende være en stor del af receptionen. Tak fordi I gjorde det muligt at dele min store dag med min mormor ❤

De mest inderlige og taknemmelige hilsner,
Josephine ❤

Kontakt os i dag!

Få et uforpligtende tilbud

Er du interesseret i at vide mere om vores arbejde, eller hvordan vi kan hjælpe dig? 

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig så hurtigt som muligt.